Nordvestjysk Elite sikre sig årets målmand
21 årige svenske Stina Littorin og NVE har indgået en aftale for de næste 3 sæsoner.
Efter bare en enkel sæson i den bedste svenske række, som bød på både kåring som årets målmand, med en samlet redningsprocent på hele 43%, samt ikke mindst debut på det svenske A-landshold. Er Stina nu klar til at tage næste skridt i karrieren fra Önnereds HK og flytte til Danmark.
“Det er fantastisk at vi kan tiltrække et af de største målmandstalenter i norden. Med den sæson Stina har stået i Sverige har interessen været stor, så jeg er meget glad for, at valget til sidst faldt på os. Der er ingen tvivl om, at Stina er et kæmpe talent, som vi i fællesskab skal udvikle videre på” udtaler Henrik Okkerstrøm.
Stina kommer i næste sæson til at danne en stærk trio med Isabella Mathorne og Josefine Mahler.
Stina siger om skiftet til NVE. “Jeg er meget glad for at få muligheden for at repræsentere NordVestjysk Elite i de næste sæsoner. Indtrykket af klubben og holdet har været rigtig godt og det føles som om, det er det helt rigtige sted for mig og min udvikling. Jeg glæder mig til næste sæson og til at lære holdet og byen at kende. Jeg håber at se jer alle i hallen!”







